Telefonen er lukket i uge 42 (12.–18. oktober). Send os gerne en e-mail.
Børn & unge Voksne Ydelser & priser Forsikring & tilskud Om Cordia Kontakt / Bestil tid
Kørekortsvurdering

Psykiatrisk vurdering ved kørekortssager

Skal du tage, forny eller beholde dit kørekort, og er der behov for en speciallægelig vurdering? Vi foretager en samlet lægefaglig vurdering og udarbejder den nødvendige dokumentation.

Sådan hjælper vi

Klik på feltet nedenfor for at læse om forløb, varighed og pris.

Kørekortsvurdering

I nogle tilfælde kan der være behov for en psykiatrisk vurdering i forbindelse med, at du skal tage, forny eller beholde dit kørekort.

Det kan eksempelvis være, hvis din egen læge eller en myndighed ønsker en speciallægelig vurdering af, om psykiske symptomer, en psykiatrisk diagnose eller behandling har betydning for din evne til at føre bil på en sikker måde.

Hos Cordia tilbyder vi psykiatrisk vurdering i forbindelse med kørekortssager.

Sådan foregår vurderingen

Ved samtalen tager speciallægen udgangspunkt i den konkrete problemstilling og ser blandt andet på din aktuelle psykiske tilstand, eventuel behandling og medicin samt din funktion i hverdagen. Hvis der foreligger oplysninger eller en anmodning fra egen læge eller en myndighed, indgår de i vurderingen.

Formålet er at foretage en samlet lægefaglig vurdering og udarbejde den nødvendige dokumentation i forbindelse med kørekortssagen.

Varighed

Der afsættes op til 90 minutter til samtale og vurdering.

Pris

  • Psykiatrisk vurdering i forbindelse med kørekort: 4.400 kr.
  • Er du allerede patient i et aktuelt forløb hos Cordia: 3.000 kr.
Inden samtalen: Hvis du har modtaget et brev, en anmodning eller anden dokumentation vedrørende kørekortsagen, beder vi dig sende eller medbringe dette. Er du i tvivl om dokumentationen, er du velkommen til at kontakte Cordia inden din tid.

Har du brug for en vurdering i en kørekortssag?

Book en tid, eller kontakt os, hvis du er i tvivl om dokumentationen – så hjælper vi dig godt på vej.

Book tid